Det lader til at du bruger en gammel browser, så vi kan ikke garantere at alt ser ud og fungerer som det skal.

At tænke på ved køb af tegneplade

Hvad er vigtigt at tænke på for at vælge ret tegneplade? Hvilken størrelse passer til din skærm og fungerer den med mine programmer? En tegneplade kan gøre det meget lettere at arbejde, hvis du arbejder med billedbehandling, tegning, manga eller er designer. Vi svarer på dine spørgsmål og hjælper dig med at vælge den rette tegneplade, så du kan komme igang med dit kreative skabende.

Hvad er vigtigt at tænke på for at vælge ret tegneplade? Hvilken størrelse passer til din skærm og fungerer den med mine programmer? En tegneplade kan gøre det meget lettere at arbejde, hvis du arbejder med billedbehandling, tegning, manga eller er designer. Vi svarer på dine spørgsmål og hjælper dig med at vælge den rette tegneplade, så du kan komme igang med dit kreative skabende.

Ritplatta från Wacom

Hvad er en tegneplade?

En tegneplade er kan du bruge sammen med eller i stedet for en almindelig mus. Den tilsluttes til computeren via USB-kabel eller trådløs forbindelse og har en trykfølsom overflade, der registerer hvor på overfladen pennen er. Pennens bevægelser på overfladen modsvarer til pointeren på skærmen. En tegneplade kan bruges som almindelig mus for hverdagsopgaver på computeren, men er specielt brugbar i billedbehandlings- og tegneprogrammer. Mange starter med at bruge tegnepladen i enkelte programmer, men ender med at bruge den hele tiden i stedet for den almindelige mus.

Tegneplader til nybegyndere

Hvis du aldrig har brugt en tegneplade før, kan det være en fordel at starte med en af de enklere modeller, for at teste om din måde at arbejde på fungerer med en tegneplade, inden du investerer i en dyrere model. Det kan tage lidt tid at vænde sig til at arbejde med tegneplade. Det gælder om at have tålmodighed og ikke give op.

Hvilken størrelse tegneplade skal jeg vælge?

De fleste tegneplader kan fås i forskellige størrelser og med forsellige overflader. Hvilken størrelse der passer bedst er helt op til dig, og det afhænger af hvor store bevægelser du vil gøre for at flytte markøren på skærmen. Bruger du mest håndleden når du tegner, så skal du vælge en tegneplade med lille eller mellemstor overflade - men hvis du bruger hele armen når du tegner, er en stor tegneplade at foretrække.

En anden faktor er din skærms størrelse. Hvis du har en stor skærm føles det ofte mere naturligt at bruge en tegneplade med større overflade, så markøren på skærmen flyttes i en hastighed der minder mere om din hånds bevægelse. Har du to skærme, vil tegnepladens overflade blive delt i to, og også her vil en større tegneplade derfor være et bedre valg. Vælger du en tegneplade med mindre overflade, kan man dog ofte indstille den til kun at styre markøren i en af skærmene.

Pladsen på dit skrivebord er også afgørende. Tænk på at du skal kunne bruge tastatur og tegneplade ved siden af hinanden med god ergonomi, så du ikke skal række ind over eller på anden måde arbejde i en unaturlig stilling. Det kan også være sådan, at du gerne vil kunne have din tegneplade med i computertasken, hvis du bruger den sammen med en laptop.

  • Hvor store bevægelser bruger du når du tegner?
  • Hvor stor skærm skal du bruge med din tegneplade?
  • Hvor meget plads har du på skrivebordet?
  • Skal du kunne have tegnepladen med i computertasken?

Rigtigt mange vælger på baggrund af alt dette en tegneplade i størrelse medium med en aktiv arbejdsoverflade på ca 22x15cm. Det er et godt kompromis mellem præcision og størrelse.

Forskellige penne og spidser

Der følger en pen med til tegnepladen og i mange fald følger der alternative spidser med, for at give en anden følelse i tegnepladen. Pennen har ofte en eller flere knapper der kan programmeres til forskellige funktioner. Du kan f.eks. indstille den til at højreklikke, hvis knappen holdes nede samtidigt med at pennen rører overfladen, eller også så kan viskelæderet aktiveres når en af knapperne holdes nede.

Pennene kan se forskellige ud, visse er tykkere end andre og de kan have gummibelægning for bedre greb. Vil du ændre følelsen af pennen, kan man ofte købe alternative penne eller spidser, hvor visse f.eks. giver bedre præcision og andre er udformet som f.eks. mundstykket af en airbrush. Der findes også penne med rigtigt blæk som kan tegne på papir du lægger ovenpå tegnepladen.

Spidserne kan byttes for at ændre følelsen mod overfladen. Der findes spidser af forskelligt materiale, f.eks. filt. Ikke alle penne og spidser er kompatible med alle plader, så hvis du vil bytte spids eller pen anbefaler vi at du undersøger om de passer til din tegneplade. 

Pennspetsar till penna för ritplatta

Opløsning

Opløsningen er et mål på hvor høj præcision en tegneplade har, og den angives i LPI (Lines Per Inch). Det beskriver hvor mange linier eller punkter pr tomme der kan mærke pennens spids. Et højere tal viser at tegnepladen giver bedre præcision.

Trykniveauer

Når du trykker pennen mod overfladen, kan tegnepladen mærke hvor hårdt du trykker. Dette oversættes f.eks. til tykkelsen eller densiteten af dit pennestrøg i programmet. Jo flere trykniveauer tegnepladen kan registrere, jo højere præcision giver den i pennestrøget.

Pennens vinkel

Visse tegneplader og penne registrere også pennens vinkel mod tegnepladen. Dette kan f.eks. indstilles til at styre penslens form i programmet. Dette sammen med trykniveauer giver dig stor kreativ frihed.

Knapper

De fleste tegneplader har en eller flere knapper og hjul som kan indstilles for at jusetere forskellige indstillinger i programmerne. Du kan f.eks. indstille hjulet til at styre penslens størrelse eller knapperne til let at skifte til dine mest brugte værktøjer. Har tegnepladen knapperne i den ene side, kan man oftes vende pladen så den passer uanset om du er højre- eller vensterhåndet.

Knappar på ritplatta från Wacom

Trådløs tilslutning

Mange tegneplader har indbygget trådløs funktion, så du slipper for at have et USB-kabel der er i vejen og begrænser tegnepladens placering på skrivebordet. Til tegneplader der kun leveres med USB-kabel, kan man i visse fald købe en trådløs dongle.

Touch og pegefunktion

De mere avancerede tegneplader understøtter ofte touch, så du også kan bruge fingrene på overfladen som en trackpad. På den måde kan du rotere og zoome i billeder via fingerbevægelser, præcis som på laptoppens trackpad eller på mobilen. Det kan dog slås fra, hvis du oplever at funktionen fejlagtigt registrer bevægelser fra din hånd mod pladen.

Tegneplade med skærm

Det kan være svært at lære at arbejde med en tegneplade, da bevægelserne på bordet giver resultater oppe på en skærm. Vil du istedet arbejde direkte som om du arbejdede på et papir, findes der tegneplader med indbygget skærm. Så ser du hele tiden hvad der sker, når du tegner med pennen. Også disse findes i forskellige størrelser og prisklasser, og der findes endda modeller med indbygget computer.

Hvilke programmer kan jeg bruge sammen med tegnepladen?

En tegneplade kan bruges til alle programmer på en computer og kan erstatte den almindelige computermus. Dog egne tegnepladen sig bedst til programmer der kræver stor præcision af markørens bevægelser, f.eks. Adobe Photoshop, Lightroom, Illustrator, Autodesk Sketchbook og Manga Studio. Arbejder du med grafik, tegning, fritlægning eller CAD-tegninger vil du få stor gavn af præcisionen i en tegneplade. I indstillingerne for pladen kan du indstille pladens knapper og funktioner individuelt baseret på hvilket program den bruges i. 

Hvilke programmer følger med til tegnepladen?

Visse tengeplademodeller er stort set identiske i hardwaren men fås med forskellig software. Hvis købet af tegneplade er dit første trin ind i den kreative verden, kan det være værd at tjekke hvad der følger med, så du kan komme igang med at skabe med det samme.

Tegneplade til Mac og PC

Stort set alle tegneplader fungerer med din computer uanset om det er en stationær eller bærbar PC eller Mac. For at være på den sikre side, anbefaler vi altid at du tjekke om netop den tegneplade du vil have kan køre på dit system. Husk også at tjekke om det medfølgende software kan benyttes med netop din computer.

Her finder du alle vores tegneplader fra Wacom


Scandinavian photo

10-09-2019

Del

Vi hjælper dig med at tage bedre billeder

Billedet og det udstyr, der gør det muligt, har været vores lidenskab siden 1982. Scandinavian Photo tilbyder et bredt sortiment til film- og fotoentusiaster - uanset niveauet af viden. Udover udstyr tilbyder vi inspiration, viden, uddannelse og rådgivning.

Følg os:

50 80 77 70

Kontakt os

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Følg med i hvad der sker i fotobranchen. Tilmeld dig til Scandinavian Photos nyhedsbrev og få gode tilbud, de seneste nyheder fra branchens ledende producenter samt en masse inspiration.

    FRI FRAGT PÅ ORDRE OVER 500 KR (MYPACK) - JULEGAVER BYTTES INDEN 5. JANUAR

    Scandinavian Photo benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen på sitet. Accepterer du ikke brugen af cookies, kan du slukke for dem i din webbrowser. Dette kan dog medføre at visse funktioner på sitet ikke fungerer som de skal.