Fujifilm X-H2 + Fujinon XF 16-80mm f/4 R OIS WR EU
Kit med højopløst flagskibskamera og et alsidigt zoomobjektiv
- 5-akset billedstabilisering (IBIS) med op til syv trins kompensation
- Bagbelyst 40,2 megapixel APS-C X-Trans CMOS 5 HR-sensor
- Videooptagelse i 8K 30P og 4K 60P 4:2:2 10-bit internt
FUJIFILM X-H2 bliver sammen med X-H2S den anden flagskibsmodel i femte generation af X-serien. Hvor X-H2S udmærker sig, når det gælder om at fange de allerhurtigste bevægelige motiver, leverer den højopløste X-H2 exceptionel billedkvalitet, der overgår den tidligere kvalitetsgrænse for APS-C-formatet. Tilsammen dækker de to modeller de forskellige fotografiske behov for en lang række motiver, fotograferingsstile og situationer, både til stillbilleder og video.
Fordele
- Bagbelyst 40,2 megapixel APS-C X-Trans CMOS 5 HR-sensor uden optisk lavpasfilter
- X-Processor 5 med dobbelt så høj behandlingshastighed sammenlignet med tidligere generation
- Fem-akslet billedstabilisering (IBIS) med op til syv stops kompensation
- Motivgenkendelse med deep learning AI-teknik, der finder og sporer dine motiver
- 160 MP Pixel Shift Multi-Shot-funktion
- Hurtigere og mere følsom autofokus, motivfølende AF med fem specialtilpassede programmer plus en personlig custom-tilstand
- Serieoptagelse med 20 billeder/s med elektronisk lukker og 15 billeder/s med mekanisk lukker
- Videooptagelse i 8K 30P og 4K 60P 4:2:2 10-bit internt til hukommelseskort
Stillbilledopløsning på hele 40,2 MP og intern videooptagelse i 8K
FUJIFILM X-H2 har en stillbilledopløsning på hele 40,2 MP og intern videooptagelse i 8K med Apple ProRes-codec. X-H2 deler flere funktioner med den tidligere lancerede X-H2S, såsom det robuste kamerahus i magnesium, fem-akslet billedstabilisering, der kompenserer op til syv stops, plads til CFexpress og motivgenkendelses-funktion til kameraets autofokus, udviklet med deep learning AI-teknologi. Begge kameraer kan suppleres med det nye lodrette greb FT-XH, som muliggør overførsel af billeder i realtid takket være understøttelse af FTP-overførsel via Ethernet eller Wi-Fi og fjernoptagelsesfunktion via kablet LAN.Højopløst billedsensor med flere nye funktioner
Den bagbelyste 40,2 MP-sensor X-Trans™ CMOS 5 HR og den hurtige X-Processor 5 giver den nye X-H2 den hidtil højeste billedkvalitet i X-serien. Den nye billedsensor har en forbedret billedbehandlingsalgoritme, der giver et lavt støjniveau trods det høje antal pixels, og en ny pixelstruktur, der effektivt lukker mere lys ind, hvilket muliggør ISO125 som standardfølsomhed.
Skab smukke billeder selv under ekstreme lysforhold
Eksponeringstiden kan også styres med større præcision sammenlignet med tidligere generationer, hvilket har forbedret den hurtigste elektroniske lukkertid med 2,5 stop fra tidligere 1/32.000 til 1/180.000. Det giver brugerne mulighed for at fotografere med størst mulig blændeåbning, selv under fotograferingsforhold med ekstremt kraftigt lys.
Udstyret med den avancerede funktion - Pixel Shift Multi-Shot
X-H2 bliver det første kamera i X-serien med funktionen Pixel Shift Multi-Shot, hvor kameraets billedstabilisering (IBIS) bruges til at forskyde billedsensoren og tage i alt 20 billeder, som derefter kan generere et billede på cirka 160 MP med den dedikerede software "Pixel Shift Combiner". Pixel Shift Multi-Shot-funktionen fanger RGB-pixelinformationen i de røde, grønne og blå pixels præcist hver for sig, hvilket giver den bedst mulige farvegengivelse, selv i de mindste detaljer.
Hurtigere, mere intelligent og mere præcis autofokus end forgængerne
Den nye højopløste sensor har et større antal fasegenkendende pixels sammenlignet med tidligere modeller, hvilket resulterer i en mere præcis autofokus til motiver med fin tekstur ved eksempelvis landskabs- og portrætfotografering. X-processor 5 har dobbelt så høj behandlingshastighed sammenlignet med tidligere generation og en ny motivgenkendelses-funktion til kameraets autofokus, udviklet med deep learning AI-teknologi, som finder og sporer dine motiver på en meget imponerende måde. Den registrerer og sporer automatisk ikke kun ansigtet og øjnene, men også dyr, fugle, biler, cykler, fly og tog. Derudover er ansigts- og øjengenkendelsen forbedret markant for personer med briller eller mundbind.
4:2:2 10-bit video i 8K/30P med Apple ProRes
Kameraets højopløste billedsensor og nye processor muliggør intern 4:2:2 10-bit videooptagelse i 8K/30P med understøttelse af en lang række codecs, inklusive Apple ProRes 422 HQ. Apple ProRes giver meget høj billedkvalitet med lav komprimering og reducerer belastningen på computeren under efterbehandling, hvilket effektiviserer workflowet. X-H2 har en ny 4K HQ-tilstand, hvor meget høj detaljegrad opnås gennem 8K-oversampling. Kameraet har også en digital zoomfunktion, der udnytter kameraets 40,2 MP-sensor til at levere op til 2x digital zoom med lille eller ingen tab af opløsning i 4K, hvilket er nyttigt i situationer, hvor man har brug for en længere brændvidde.
Samme farvegraderingsprofil som i X-H2S
Precis som i tidligere lancerede X-H2S har X-H2 fået den nye farvegraderingsprofil F-Log2 med dynamisk omfang på op til hele 13 trin. Kameraets HDMI-udgang (i fuld størrelse) kan sende 12-bit ProRes Raw og Blackmagic Raw ud til en ekstern optager op til 8K/29.97PMaksimal optagetid på op til 160 minutter i 8K/30P
X-Processor 5 har et lavere strømforbrug sammenlignet med tidligere, og kombineret med kamerahusets varmeafledende struktur forlænges den maksimale optagetid til op til 160 minutter i 8K/30P. For at klare lange optagelser ved høje temperaturer kan du også tilkøbe køleblæseren ”FAN-001”, som nemt monteres bag på kameraet uden ekstra kabler. Ligesom for kameraets stillbilleddel kan man også i videotilstand drage fordel af kameraets autofokussystem med motivgenkendelse og imponerende følgeautofokus til bevægelige motiver.
Stor, højopløst søger og imponerende stabilisering
Kameraets elektroniske søger har en opløsning på 5,76 MP, høj forstørrelsesgrad (0,8x.), en opdateringshastighed på 120 billeder/s samt forbedret synlighed og mindre forvrængning ved øjenbevægelser. X-H2 har en fem-akslet billedstabilisering (IBIS), der kompenserer op til syv stops længere lukkertid, hvilket giver bedre forudsætninger ved eksempelvis håndholdt videooptagelse og fotografering i svagt lys. Kameraets lukker er også forbedret til at kunne klare op til 500.000 eksponeringer.
Robust og vejrforseglet konstruktion
Kamerahuset har en robust og vejrforseglet konstruktion og et stort greb, så det også passer til de største objektiver i systemet. Kameraet har, ligesom den tidligere lancerede X-H2S, et topdisplay, som fungerer fremragende i alle typer lysforhold og giver mulighed for at tilpasse information efter brugerens behov, både til stillbilled- og videotilstand. X-H2 har en vipbar berøringsfølsom 3-tommer LCD-skærm med 1,62 MP opløsning, og mange af kameraets knapper er blevet større og lavet i et bedre tilpasset materiale. X-H2 har syv programmerbare indstillingsprofiler (C1-C7), som kan dedikeres til enten stillbillede eller video for hurtig adgang til ofte anvendte indstillinger.
To hukommelseskortslots
X-H2 har to hukommelseskortslots, ét CFexpress Type B og ét SD-kort (UHS II). For at udnytte kameraets fulde potentiale ved serieoptagelse og videooptagelse anbefales CFexpress Type B.
Leveres med
- Fujifilm X-H2S kamerahus
- Fujinon XF 16-80mm f/4 R OIS WR
- Batteri (NP-W235)
- AC-adapter (AC-5VJ)
- USB-kabel
- Skulderrem
- Kamerahusdæksel
- Blitssko-dæksel
- Kabelbeskytter
- Dæksel til batterigreb
- Dæksel til hukommelseskortslot
- Dæksel til Sync-terminal
- Dæksel til køleblæserkontakt
- Brugervejledning