Scandinavian Highlights med Kim Jenssen
Midt i den vilde natur, i hårdt vejr mellem stejle bjerge og sletter - der finder du Kim Jenssen. Den udelivsglade nordmand er ikke bange for at udforske naturen med kameraet klar i hånden.
Hvem er Kim Jenssen?
Kim bor i Troms, på Norges næststørste ø Senja, med sin familie. Han har altid været passioneret omkring naturen og begyndte at tage billeder for at fange de øjeblikke, han oplevede på sine ture. Siden da har fotografering og kameraet været en del af hans fritid, og nu arbejder han 100% professionelt som landskabsfotograf.
Derudover arbejder han som en rejseguide for Lofotentours i Harstad, som har gjort det muligt for ham at lære, hvad han kan, og give besøgende en oplevelse for livet. At være ambassadør for Sigma har givet Kim mange nye muligheder, også at altid have det optimale udstyr med.
Nogle ord om billedet fra Grønland – Ilulissat
Dette billede var ikke specielt planlagt. Det der gør Grønland specielt er, at man bliver nødt til at tænke lidt udover traditionel landskabsfotografering. Isen omkring Ilulissat har så mange forskellige former, detaljer og lys. Jeg var nødt til at tilbringe den første dag med at læse om landskabet, se detaljerne og lysforholdene. Når det kommer til dette billede, var det disse fugle foran isbjergets rindende vand, og at lyset ramte isen på en speciel måde, der fangede min nysgerrighed.
Jeg var nødt til at beskære meget i dette billede, så filstørrelsen er ikke optimal, men jeg formåede at bevare detaljer i billedet, så her gjorde Sigma 24-105 f/4 og Canon EOS R et godt stykke arbejde. Billedet er for mig et af de billeder, som jeg kan se på igen og igen.
EXIF 1/2000 sek, F/4, ISO 200. Taget på 105 mm, Canon EOS R-hus
Valg av objektiv
Sigma 24-105 f4 er et klart favoritobjektiv for mig, når jeg rejser på fototure, eller når jeg vil have en enkel opsætning til f.eks. en bytur, men som samtidigt giver mig mulighed for at variere zoomområdet uden at skifte glas. 24-105 er et unikt objektiv i sit segment med en fin skarphed, let vægt og hurtigt fokus, og det giver mig den variation i zoomområdet jeg ønsker. I Grønland blev det aldrig taget af kameraet. Sigma 24-105 anbefaler jeg uden tvivl - et godt objektiv til en lav pris.
Se flere af Kims billeder og følg med på hans eventyr på kimjenssen.com
Kim Jenssen om fotografering på Grønland:
Desiree Skalle
09-03-2020
Del