Lær mere om computerskærme
Det kan være en jungle at vælge en skærm til din computer, og forskellige typer arbejde kræver en specifik skærm. Her gennemgår vi nogle af de funktioner, som du bør overveje for at finde den rigtige computerskærm til dig.
Forskellige paneler
Panelet på en skærm er det sted, hvor selve billedet vises. Her kan du læse om Twisted Nematic (TN), Vertical Alignment (VA) og In-Plane-Switching (IPS), som er de mest almindelige paneler, og se eksempler på de anvendelser, de er velegnede til.
VA
VA er et panel, der kan bruges til mange ting. Den har et bredere farvespektrum end TN-skærmen, men den reagerer ikke helt så hurtigt. Den har en responstid på mellem 2-3 ms og en opdateringshastighed på op til 200 Hz. Kontrastforholdet er også højere, hvilket gør dem fordelagtige til HDR. Derfor bruges de ofte til tv-apparater.
Velegnet til gamere, men også til dem, der arbejder med video eller har brug for en alt-i-en-skærm med god billedkvalitet.
IPS
IPS er et panel med bred betragtningsvinkel og fantastiske overflader, der ofte har et bredt farvespektrum. I de seneste år er responstiden og opdateringshastigheden for disse paneler også blevet forbedret og er nu på samme niveau som et VA-panel. Fra et IPS-panel får du op til 150-160 Hz. Kontrastforholdet er højere på en IPS-skærm, og kombineret med et bredt farvespektrum har de bedre HDR end VA-paneler.
Passer til dig, der arbejder meget med grafik og billeder, og som ønsker en skærm med et bredt farvespektrum og præcise farver. Det er også en perfekt skærm til kontoret, da du får høj skarphed og en bred betragtningsvinkel.
TN
TN er den ældste type panel og den type, som mange betragter som det oprindelige LCD-skærmbillede. Disse skærme har længe været dominerende som spilmonitorer, da de havde en opdateringshastighed på 1 ms eller hurtigere. Andre fordele ved disse paneler er, at de kan håndtere op til 240 Hz og er også kendt for at have en præcis sort farve. En ulempe ved TN-paneler er dog, at de har et lavere farvespektrum og lavere kontrast.
Den er velegnet til dem, der ønsker den hurtigste skærmrespons til f.eks. spil, og som kan gå på kompromis med funktioner som farve- og billedkvalitet.
Opløsning
Opløsningen angiver, hvor mange pixels skærmen består af. Det udtrykkes som antallet af pixels i bredden gange antallet af pixels i højden. En højere opløsning giver et mere detaljeret billede. Ud over antallet af pixels taler vi også om PPI (pixels pr. tomme). En opløsning på 1920 x 1080 vil se anderledes ud på en 24" skærm end på en 32" skærm, fordi overfladen er større, men antallet af pixels er det samme. Derfor kan det være særligt vigtigt at overveje opløsningen, hvis du overvejer at købe en større skærm.
Full HD
Opløsningen skal være mindst 1920 x 1080p for at kunne betragtes som Full HD. Dette har længe været en fælles standard for forskellige typer skærme. Streaming-tjenester har Full HD som standard, men mange er også begyndt at tilbyde højere opløsning.
Passer til dig som primært udfører kontorarbejde eller spiller spil, der ikke kræver højere pixeltæthed eller detaljer.
WQHD
WQHD er en opløsning, der måler mindst 2560 x 1440p. WQHD står for Wide Quad High Definition og er en opløsning, der hovedsageligt anvendes i computerskærme. WQHD kaldes ofte for 2K og er et trin mellem Full HD og 4K.
Velegnet til dem, der primært bruger deres skærm til spil og billedredigering, men også til dem, der ønsker en større skærm med bedre pixeltæthed.
4K
Faktisk skal du opnå 4096 x 2160p, for at skærmen må kaldes 4K, men opløsningen 3840 x 2160p bliver også ofte omtalt som 4K. Den korrekte betegnelse er faktisk Ultra HD eller UHD. 4K bliver mere og mere standard i dag, især inden for video.
Passer til dig der redigerer billeder eller videooptagelser i 4K-opløsning.
5K
5K har en opløsning på 5120 x 2880p. Det har længe været den højeste opløsning, der tilbydes i computerskærme på det kommercielle marked. 5K foretrækkes af mange professionelle grafikere, da det gengiver flest detaljer på et billede, da du kan få det op i faktisk gengivelse af hver enkelt pixel.
Passer til dig som redigerer billeder og film på højt niveau og ønsker at få fuld gengivelse af billedets pixels.
8K
8K er betegnelsen for en opløsning på mindst 7680 × 4320p. Selv om udtrykket 8K bliver mere og mere udbredt, udgør 8K-skærme generelt en meget lille del af det samlede antal enheder. Computerskærme med 8K-opløsning er stadig meget sjældne. De få kommercielle produkter, der findes, er dyre og mangler ofte andre vigtige funktioner som f.eks. understøttelse af HDR.
Passar til dig som er nødt til at have 8K til dit arbejde, især inden for videoredigering.
Tilslutninger
Når du vælger en skærm, er det en god idé at tænke over, hvordan du skal tilslutte din computer, og hvilken type videoindgange du har brug for. Tidligere har det været almindeligt at have flere forskellige porte til forskellige funktioner. I dag bliver det mere og mere almindeligt, at én forbindelse løser alle funktioner. Nedenfor er der en liste over de mest almindelige input og en forklaring på deres forskelle.
DVI
Dette er en analog videoudgang, der kom efter VGA. Der findes tre forskellige DVI-stik, hvoraf de mest almindelige er DVI-D til digital transmission og DVI-I til digital og analog transmission. DVI-D bruges som HDMI og kan nemt tilsluttes et HDMI-kabel med en adapter.
DisplayPort
Denne port overfører også digitale billeder mellem computeren og skærmen. DisplayPort 1.2 er kompatibel med ukomprimeret 8K (30 Hz) og med komprimering op til 8K UHD (60 Hz). Hvis du har version 1.2 eller nyere på din DisplayPort, kan du også tilslutte flere skærme i en daisy chain. Det betyder, at du kun har brug for ét kabel til din computer, selv om du har flere skærme.
HDMI
Dette er en af de mest almindelige interface til lyd- og videotransmission. Det findes nu i de fleste skærme og tv'er. HDMI findes i fire forskellige versioner, hvoraf de mest almindelige i dag er version 1.4 og 2.0. Version 1.4 understøtter 4K (30Hz/24Hz) og version 2.0 har lidt højere transmissionshastigheder og er kompatibel med 4K (60Hz). Det er også vigtigt at sørge for, at du bruger det rigtige kabel for at få mest muligt ud af din HDMI-port.
USB-C
USB-C er den nyeste type interface og er også den mindste størrelse, som også overfører video, lyd, filer og strømforsyning af enheder. Måske er en af de største fordele ved at bruge en skærm med en USB-C-port, at du kun behøver at bruge ét kabel fra din computer. Videosignalet er det samme som DisplayPort, hvilket betyder, at det også kan håndtere opløsninger på op til 8K (60 Hz). Dette, sammen med lyd, filoverførsel og op til 100 W strøm, gør USB-C meget alsidig.
USB-C findes med tre forskellige hastigheder:
- USB 2.0 – 480MB/s
- USB 3.1 Gen 1 – 5GB/s
- USB 3.1 Gen 2 – 10GB/s
Husk at dobbelttjekke specifikationerne, når du vælger en skærm med USB-C. Dels for at se, hvor meget effekt (watt) den kan levere. I gennemsnit kræver en bærbar computer mellem 40-60 W ved normal brug. Hvis du udfører mere grafikkrævende opgaver på din computer, f.eks. videorendering og 3D-grafik, kan den have brug for op til 85-100 W. En anden del, der er vigtig at kontrollere, er kompatibiliteten med videounderstøttelsen på dine enheder. Mange computere og skærme med USB-C-porte har ikke alle funktioner aktive og understøtter derfor ikke video eller strømforsyning.
Thunderbolt
Selv om det ved første øjekast ligner USB-C, er Thunderbolt en anden protokol. Det er en populær port på især Apple-produkter. Denne protokol har en hurtigere overførselshastighed (op til 40 GB/s) og kræver et særligt kabel til at forbinde to Thunderbolt-enheder.
Farverum
Farveskala, farverum, farvespektrum, farveomfang - kært barn har mange navne. Farveskalaen er bestemt af det farveområde, der kan vises eller optages af din enhed.
sRGB
Standardfarverne for computere er sRGB, og selv i de fleste tilfælde er produkter med LCD-skærm, f.eks. printere, digitalkameraer og andre enheder, konfigureret til at gengive sRGB så nøjagtigt som muligt. Ulempen ved sRGB er, at det er et meget smalt farvespektrum, der ikke omfatter mættede farver. Mange kameraer og printere kan i dag gengive et bredere farvespektrum for at gengive mere levende farver.
Adobe RGB
Adobe RGB blev udviklet af Adobe Systems i 1998, som fremstiller redigeringssoftware som Photoshop og Lightroom. Adobe RGB er den farvestandard, der er blevet mere og mere udbredt på mange skærme for at imødekomme Adobe-brugernes krav og for at gengive et professionelt farvemiljø ved redigering og udskrivning af billeder.
NTSC
Dette farverum er en standard for analogt tv og ligger tæt på mætningen af Adobe RGB. Dette farvespektrum er almindeligt anvendt i videoproduktion og findes ofte på skærme, der anvendes til videoredigering og motion graphics.
Rec.2020
Rec.2020, eller BT.2020, som den også kaldes, er den anbefalede standard for Ultra HD- og 8K-formater i projektor- og tv-produktion. Sammenlignet med den tidligere Rec.709 giver den et bredere farve- og kontrastområde og understøtter en højere lysstyrke på op til 10.000 nits. Rec.2020 er mest populær blandt dem, der arbejder med videoredigering.
DCI-P3
DCI-P3 giver mindst 25 % bedre farvegengivelse end sRGB og er designet med Ultra HD og HDR i tankerne. DCI-P3 ses mere og mere i kategorien af skærme til spil og skærme med højere opdateringshastighed. DCI-P3 er et godt valg for dem, der arbejder med digitale medier.
Display P3
Display P3 giver mere klarhed og mætning af farverne, især i det røde og grønne spektrum. Hvid- og gammapunkterne blev ændret og udvidet fra sRGB til det, der blev Display P3. P3 fungerer godt til både foto- og videoredigering. Du ser Display P3 primært i skærme fra Apple.
Hvilket farverum passer til mit arbejde?
Når du læser specifikationerne på skærme, kan du ofte læse 100 % sRGB eller måske 95 % Adobe RGB. Det betyder, at skærmen kan gengive 95 % af Adobe RGB-farvestandarden. Som bruger er det op til dig at beslutte, hvad skærmen skal bruges til, og hvilket farverum du har brug for.
Hvis du primært arbejder med fotos og udskrifter, er Adobe RGB måske det bedste farverum for dig. Hvis du i stedet udelukkende arbejder online og deler billeder på hjemmesider, Facebook eller andre onlineplatforme, er sRGB måske nok for dig - da browsere i dag kun kan vise sRGB. DCI-P3 eller Display P3 er også en god mulighed til dem, der arbejder med billeder på digitale medier.
Hvis det meste af dit arbejde involverer videoredigering, er det nu almindeligt at arbejde i DCI-P3 eller Display P3, som fuldt ud kan gengive et levende farvespil tilpasset til digitale projektorsystemer. Rec.2020 er en anden populær standard inden for videoredigering.
Kalibrering
Hvordan kan du vide, om farverne på din computerskærm er rigtige? Selv om to skærme af samme model er fremstillet på samme måde, er det ikke sikkert, at farverne bliver gengivet korrekt eller endda på samme måde. Derfor anbefales det at kalibrere din skærm, især for dem, der arbejder professionelt med fotografi og film. Kalibrering af din computerskærm sikrer, at farverne gengives korrekt, og at lysstyrken og kontrasten er optimal. Dette forhindrer, at der skal udskrives en række testbilleder, og at billedet ser forskelligt ud på forskellige platforme.
Udstyr til kalibrering
Til kalibrering bruger du en sensor og/eller et farvekort. Farvekortet bruges, når du tager billeder, til at matche farverne på skærmen med de virkelige farver. En sensor er en digital enhed, der aflæser skærmens farver eksternt, så skærmen kan justeres korrekt for at opnå den bedst mulige farvegengivelse. For computerskærme, især på bærbare computere, anbefales det, at kalibreringen udføres hver 4-6 uge, da varmeforskelle og eksterne påvirkninger medfører, at parametrene ændres over tid.
Opdateringsfrekvens
Opdateringsfrekvens, hz eller FPS. Du har måske hørt om det, men har ikke rigtig forstået, hvad det står for. Skærmens opdateringshastighed angiver, hvor mange billeder pr. sekund skærmen kan vise. Den udtrykkes i hz, f.eks. 60hz. FPS står for "frames per second", hvilket oversat bliver til billeder pr. sekund. Hvor mange FPS du får, afhænger dog af, hvad din computer er i stand til. Du kan aldrig få mere end det, der er angivet på din skærm, men hvis du spiller et krævende spil, kan det være, at din computer kun kan klare et lavere tal.
Hvor mange hz har jeg brug for?
Hvis du primært bruger din skærm til redigering eller andet kreativt arbejde, er 60-75 Hz tilstrækkeligt. De fleste skærme, der er beregnet til foto- og videoredigering, går sjældent over 60 Hz. Det kan dog være en fordel at have en højere frekvens, hvis du arbejder med animation eller special effects i film, da du undgår såkaldt "motion blur".
Til gaming taler folk ofte mere om hz, da det bidrager til en mere flydende oplevelse. Normalt er 120 Hz det mindste minimum for at blive betragtet som en spilskærm, men i dag findes der skærme med op til 300 Hz.
Du er velkommen til at kontakte vores eksperter for rådgivning og support på 78 72 69 00 eller via vores kontaktformular. Du kan også besøge os i vores butik på Humletorvet 25 i København. Bliv gratis medlem af vores community eller tjek vores nyheds- og kundskabssider, hvor du finder lærerige indlæg og inspiration, der kan hjælpe dig med at udvikle dig endnu mere i dit kreative arbejde.