Det lader til at du bruger en gammel browser, så vi kan ikke garantere at alt ser ud og fungerer som det skal.

Refleksskærm - hvilken farve skal jeg bruge?

Et meget godt værktøj til portrætfotografering er en refleksskærm. Den er ret så billig, let at have med og giver dig mange muligheder for at arbejde med det omgivende naturlige lys. Med en refleksskærm kan du forme lyset i dine portrætter, lyse op skyggerne men også farve lyset og få helt forskellige effekter i dit billede. Vi har testet fire refleksskærmer i forskellige farver for at se hvilke effekter farverne kan tilføre.

Vi har i denne test brugt reflekterende skærme i hvid, sølv, sunfire og guld.

news_20160516_2.jpg

Vi har brugt samme kamera med det samme objektiv og fotograferet alle billederne fra cirka den samme afstand. Billederne er fotograferet i modlys og vi har haft kameraet indstillet på blændeprioritet f/1.8 og ISO 100. Lukkertiden har vi tilpasset efter lyset, som blev lidt anderledes med de forskellige refleksskærme, dog er det samme hvidbalance i billederne. Når vi fotograferede vinklede vi refleksskærmen så at den reflekterede lyset mod modellens ansigt fra fotografens venstre side.

news_20160516_2_hur.JPG

Farve: Hvid
Med den hvide refleksskærm fik vi et neutralt, jævnt og et blødt reflekterende lys. Billedet fik mindre kontrast, blev lysere og skyggerne i ansigtet blev lettet op.

news_20160516_2_vit.jpg

Farve: Sølv
Med den sølvfarvede refleksskærm fik vi et betydeligt skarpere og reflekterende lys. Billedet fik mere kontrast og lyset blev koldt. Desuden blev baggrunden mørkere og lyset ligner mere det det kommer fra en blitz. Ulempen ved at bruge en refleksskærm i sølv i stærkt modlys er at modellen bliver blændet og kniber øjnene sammen.

news_20160516_2_silver.jpg

Farve: Guld
Den guldfarvede refleksskærm gav et varmt reflekterende lys med mere kontrast end den hvide refleksskærm, men mindre end den sølvfarvede. Ansigtet bliver ikke lige så oplyst og vi har fået skygger i ansigtet på modellen, samtidigt som hele billedet har fået en gul tone i sig selv.

news_20160516_2_guld.jpg

Farve: Sunfire
Sunfire har en overflade der er en blanding af sølv og guld, hvilket også ses på resultatet. Når vi bruger sunfire fik vi masser af kontrast i billedet, en mørk baggrund, skarpe skygger og det reflekterende lys ligner blitzlys samtidigt som tonen i billedet bliver gul. Vi har fået mere varme ind i billedet præcis som med den guldfarvede refleksskærm. Her er det også vanskeligt for modellen at se ind i kameraet uden at knibe med øjnene.

news_20160516_2_sunfire.jpg

Som du tydeligt kan se i billederne kan man påvirke det naturlige lys ganske meget med en reflekterende skærm og valget af farve er meget vigtig for hvorledes slutresultatet bliver. De fleste refleksskærme har to farver, en på hver sin side, med der findes også refleksskærme med tilhørende overtræk i forskellige farver, så du kan bruge refleksskærmen med mere end to farver.

Vi har som sagt testet alle farver i samme miljø og med samme lysforhold men takket være farvernes forskellige egenskaber findes der forskellige anvendelsesrområder hvor de forskellige farver passer bedst.

  • Sølv giver den stæarkeste reflektion og et lidt mere koldt lys, dom passer godt når du fotograferer når det er overskyet eller skygge.
  • Guld giver ikke lige så stærk reflektion og et varmere lys, der passer godt indendøre, i lampeskin eller i solnedgang.
  • Sunfire som er en blandning mellem sølv og guld passer godt hvis du fotograferer når det er overskyet eller skygge og vil have et varmere lys.
  • Hvidt passer bedst i stærkt solskin da sølv let blænder modellen.
  • Sort tager det reflekterende lys væk hvis du eksempelvis vil lægge skygger på dit motiv.
  • Transparent passer rigtig godt hvis lyset som er på dit motiv er alt for stærkt. Så kan du "sile" lyset gennem den transparente side, for at få et herligt diffust lys.

Scandinavian photo

22-01-2019 12:23:31

Del

Vi hjælper dig med at tage bedre billeder

Billedet og det udstyr, der gør det muligt, har været vores lidenskab siden 1982. Scandinavian Photo tilbyder et bredt sortiment til film- og fotoentusiaster - uanset niveauet af viden. Udover udstyr tilbyder vi inspiration, viden, uddannelse og rådgivning.

Følg os:

50 80 77 70

Kontakt os

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Følg med i hvad der sker i fotobranchen. Tilmeld dig til Scandinavian Photos nyhedsbrev og få gode tilbud, de seneste nyheder fra branchens ledende producenter samt en masse inspiration.

    Scandinavian Photo benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen på sitet. Accepterer du ikke brugen af cookies, kan du slukke for dem i din webbrowser. Dette kan dog medføre at visse funktioner på sitet ikke fungerer som de skal.