Studiemonitorer til kraftfuld og balanceret lyd
Aktive højttalere til skrivebord & mindre rum
Til produktion, indholdsskabelse og musiklytning i mindre studie eller arbejdsområde. Kompakt format og nem tilslutning.
Studiemonitorer til mix & produktion
Til dig der mixer, producerer og har brug for mere detalje og kraft. Større enheder giver bedre basgengivelse og passer til større rum.
Ofte stillede spørgsmål om studiehøjttalere
Hvad er forskellen på studiehøjttalere og almindelige højttalere?
Studiehøjttalere (studiemonitorer) er designet til at gengive lyd så neutralt og detaljeret som muligt. De farver ikke bas og diskant på samme måde som almindelige højttalere, hvilket gør dem bedre til mixning, produktion og kritisk lytning.
Hvad er forskellen på aktive og passive studiehøjttalere?
Aktive studiehøjttalere har indbygget forstærker og er det mest almindelige valg til hjemmestudie – du tilslutter dem direkte til dit lydkort. Passive højttalere kræver en ekstern forstærker, hvilket er mindre almindeligt i moderne studier.
Hvor store studiehøjttalere har jeg brug for – 5”, 7” eller 8”?
5-tommer monitorer passer godt i mindre rum og til nærfeltslytning. 7–8 tommer giver mere dybde i bassen og passer bedre i større rum. Valget afhænger både af rummets størrelse og hvor meget dybbas du har brug for i din produktion.
Har jeg brug for et lydkort til studiehøjttalere?
Ja, i de fleste tilfælde. Et lydkort giver bedre lydkvalitet og de rette tilslutninger (XLR eller TRS) sammenlignet med at tilslutte direkte til computerens hovedtelefonudgang.
Hvordan placerer man studiehøjttalere korrekt?
Placér højttalerne i ørehøjde og dan en ligesidet trekant mellem dig og højttalerne. Undgå at placere dem direkte op ad væggen, og brug gerne isoleringspads eller stativer for at reducere vibrationer og få et klarere lydbillede.